Roskilde Rideklub

Plads til alle ryttere uanset niveau

Roskilde Rideklub

Plads til alle ryttere uanset niveau

Elevskolehestene
Camille ROR
Daisy ROR
Alder:18 år
Stangmål:137 cm
Farve:Brunblak
Race:Araber/fjordhest
Køn:Hoppe
Halvpart:Nora Vorm

Daisy er en smuk araber fjordheste blanding, som både kan gå med begyndere og øvede. Daisy er meget let rigelig og reagerer godt for hjælperne. Hun kan gå en rigtig fin dressur og har været med til mange dressurstævner. Hun elsker at springe og på tur kan hun godt finde på at give et glædes bukkespring eller to, hvis man rider hurtigt. Under ridning kan Daisy godt finde på at sparke lidt ud efter de andre, hvis de kommer for tæt på.

Daisy kan godt se sur ud på staldgangen, men gør ikke noget. Dog kan hun godt finde på at nappe lidt når gjorden skal spændes. Hun elsker at blive kløet der hvor sadlen har siddet efter ridning. Og så elsker hun godbidder og alt andet spiseligt.

Fiona ROR
Alder:20 år
Stangmål:138 cm
Farve:Mørkebrun
Race:Blanding
Køn:Hoppe
Halvpart:Sascha Sejberg

Fiona er en smuk og bestemt ældre dame. Under ridning går Fiona helst i undertempo, men kan godt gå en rigtig fin dressur med masser af fremdrift hvis rytteren giver klare signaler. Hun elsker at springe og en frisk tur i skoven, hun er bl.a. blevet klubmester i ponyspring. Fiona kan bedst lide sommer så hun kan ride udenfor, og er derfor i lidt dårligere humør om vinteren. 

Fiona hader at stå på staldgangen og få spændt gjord, men hvis man finder det rigtige sted at klø hende (f.eks. i nakken), synes hun nu det er meget fedt alligevel. Fiona kan både gå med begyndere og øvede ryttere. Hendes bedste ven er Charmeur.

 

Lucy ROR
Alder:14 år
Stangmål:138 cm
Farve:Brun, sort man og hale, 4 hvide sokker, stjerne og snip 
Race:Araber/New Forrest
Køn:Hoppe
Halvpart:Tilde Kornerup

Lille charmerende hoppe, som elsker fart over feltet. Dog er hun meget dygtig til dressur og kan gå rigtig fint og samlet til biddet. Lucy elsker at springe og har sprunget op til 80 cm. Lucy er også sød på tur, og elsker en tur i skoven med meget galop. Dog er hun bange for hajtænder og byskilte malet på jorden.

Lucy er sød og rolig på staldgangen og gaber når hun skal have hovedtøj på. Hendes yndlingssted at blive striglet er imellem ballerne. Hun kan ikke så godt lide at få spændt gjord, så den skal spændes i etapper. Lucy elsker mad, især bananer og hestegodbidder. Lucys bedste ven er Hope fra privatstalden.

 
Lyrik ROR
Alder:13 år
Stangmål:142 cm
Farve:Gul, hvid man og hale
Race:Fjordhest
Køn:Vallak
Halvpart:Loa Koth 

Lyrik er en dejlig og smuk fjordhest. Lyrik kan godt være lidt stædig og svær at styre, da han gerne bare vil gå efter en af de andre heste. Dog kan han gå en super fin dressur, hvis han først tager sig sammen. Lyrik elsker at springe, men er lidt klodset og går nogle gange ind i springene istedet for at springe over dem. Lyrik er meget rolig på tur og han elsker en tur i vandkanten (men heller ikke længere ud end til over “fødderne”). Lyrik er et kæmpe nussehoved på staldgangen og elsker at blive kløet på numsen med en grev. Han kan godt blive lidt utålmodig og skrabe med forbenene, hvis ikke man giver ham opmærksomhed.

Lyrik elsker at nappe i ens tøj og så elsker han alt hvad der har med mad at gøre. Lyrik kan godt være lidt stædig, fx når han skal ud af boksen eller ind i ridehuset. Engang skulle han lokkes med en gammel madpakke for at ville gå ind i ridehuset. Lyriks bedste ven er Salvador.


Nyheder

Kalender



Vores sponsorer